fbpx

Vil du være til hjælp under en af Koyo´s conventions? Så bliv frivillig!

Frivillig-Typer

Almindelige frivillige

Disse frivillige får en vagtplan under KoyoCon. Vagterne vil være maksimalt 4 timer lange, fordelt på cirka 8-12 timer i alt.

Søndags-frivillige

Disse Frivillige har ingen vagtplan under KoyoCon eventet, dog hjælper de med oprydningen derefter. 

Skal kun arbejde fra kl. 14:00-19:00 søndag, derudover har man fri.

Super Frivillige

Disse Frivillige har “ingen” vagtplan under connen, dog skal de være klar til at træde til, skulle der ske sygdom fra en anden frivillig, eller hvis de ikke dukker op til deres vagter.

Der håbes, at man vil kunne hjælpe med opsætning og nedtagning, men dette er ikke et krav.

Fordele

– Du får en gratis billet til connen.
– Gratis soveplads under hele connen.
– Gratis morgenmad og aftensmad under connen.
– Tag-selv snacks og drikkevarer igennem hele weekenden.
– Forsikring som fx dækker ødelagte briller eller lignende i forbindelse med arbejdet.

Opgaver under arrangementet

Som Frivillig skal du:
– Som almindelig frivillig møde punktlig op til mellem 8 – 12 timers vagter, fordelt over weekenden. Og som søndags frivillig møde op fra kl. 14:00-19:00, søndag.
– Være parat til at træde til, hvis der er brug for mere hjælp.
– Håndhæve vores regler og alarmere arrangører om nødvendigt.
– Møde op inden klokken 18:00 fredag, men meget gerne klokken 16:00, eller tidligere. Og herefter blive til klokken 15:00 søndag.
– Følge arrangørers anvisninger.

Typiske frivillig opgaver:
–  Tjek af armbånd/madbilletter.
– Fysisk arbejde med scene, borde, stole, mm..
– Oprydning og rengøring (Bemærk at en leder nok skal tage specielt ulækre ting, såfremt det er et problem).
– Garderobe.
– Check-In & Information.
– Hjælpe hos dealers.
– Hjælpe hos Bring n’ buy.
– Hjælpe under cosplay showet/tech team.
– Hjælpe ved events.
– Holde vagt ved trygheds hulen.

Søndags Frivillig:
– Skal kun hjælpe med oprydningen af connen, såvel som sovesalen.
– Du skal arbejde fra ca. kl. 14:00 – 19:00 (med mindre vi er færdige inden).

Krav

Ansøgningen vil foregå via google form og deadlinen er d. 1. Juni 2022!

Der er følgende krav:
– At du er fysisk i stand til at udføre de fleste opgaver. Problemer med løft godtages (hvis man informerer os om det), men vi forventer at du kan passe siddende vagter.

– At du er mindst 18 år senest 2 måneder før connen og leverer en pletfri børneattest. For dette skal du have et dansk CPR-nummer.

– Du har et gyldigt medlemskab til Kōyō. Dette er for at du kan høre under vores forenings forsikring og vi på den måde er bedre stillet til at passe på dig. Køb medlemskab på forsiden.

Som hovedregel godtages alle, der kan møde disse krav. Vi forholder os dog retten til at afvise ansøgninger, hvis der er flere ansøgere end pladser på teamet.

Ansøgningsprocessen

Forløbet efter du har sendt en ansøgning foregår således:
Når du har sendt en ansøgning til teamet, vil de svare på din ansøgning så hurtigt som muligt via mail. I mailen vil du finde de praktiske informationer såsom linket til en google drev mappe og vores discord server.

Når vores program er færdiggjort og offentliggjort vil I få tilsendt en vagtplan, og en frivillig håndbog. Disse vil også ligge i google drev mappen. Der vil desuden blive afholdt et online møde inden connen starter, hvor der vil blive delt de sidste praktiske informationer, og tid til eventuelle spørgsmål der skulle dukke op.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på gopher@koyocon.dk, vi svarer løbende på jeres mails.

FAQ!

Hvornår er jeg Frivillig?
– Så snart at du er en del af vores discord, og du har fået en bekræftigelses mail fra din ansøgning, så er du en del af Frivillig Teamet.

Jeg har nogle venner som også skal med til connen, men de er ikke frivillige, kan man komme i samme sovesal?
– Ja, alt du blot skal gøre er at skrive deres sove gruppe ID, når du har fået din billet. Hvis man ikke har en sovesals gruppe, kommer man ind i de frivilliges sovesal.

Hvis man ankommer Torsdag, vil der så være mulighed for soveplads?
– Afhængigt af hvor mange frivillige I er, så burde vi kunne finde en løsning.

Infomøder?
– Vi afholder et discord møde før connen – omkring oktober, hvor der vil blive givet en masse informationer omkring bl.a. Hvordan jeres vagter fungere, og hvis I har spørgsmål til os.
– Vi afholder et fysisk møde i reden (lille lokale overfor dealer hall), fredag kl. 16:00 på connen, hvor I vil få en rundvisning, af hvor diverse lokaler og informationer I har brug for under weekenden er. Kan man ikke deltage i dette møde, grundet man kommer senere, eller er ved at sætte op i sovesalen, holder vi igen et kort møde klokken 21:00.

Hvornår skal jeg ankomme på connen?
– Helst inden kl. 16:00, men senest kl. 18:00. Arrangørerne er allerede igang fra kl. 9:00, så hvis du vil hjælpe tidligere, er det værdsat.

Tjek-in, når jeg ankommer?
– Du skal blot tjekke ind ved receptionen, men kommer du før connen åbner, skal du blot henvende dig til en arrangør, som vil tjekke dig ind.

Hvad hvis jeg har vagt under morgen/aftensmad?
– Der vil en Super Frivillig eller en Frivillig Arrangør til at hente mad for dig, eller den person du er på vagt med, såfremt i er 2 eller flere – Mad tider står i programet.

Jeg vil gerne deltage i et event, hvad gør jeg?
– Du skriver til en af Frivillig arrangørerne, såfremt du ikke har skrevet det, i den google forum, der blev lagt ud tidligere.

Hvordan kan jeg gøre mere for Koyo?
– Du kan vælge at søge ind som arrangør indenfor den post, du vil være passioneret om. Du kan læse meget mere på vores hjemmeside under: https://koyocon.dk/bliv-arrangoer/