fbpx

Attrapvåben

Attrapvåben skal kontrolleres af en arrangør og skal være markeret med rød tape for enden ved skydevåben. Vi henviser til den danske lovgivning angående, hvad der må medbringes.

Rygning

Det er forbudt at ryge indenfor – dette inkluderer e-cigaretter.

Børn

Børn til og med 3 år kan deltage gratis uden medlemsskab.

Pga. hensyn til andre deltagere og barnet må børn til og med 3 år ikke overnatte i sovesalene.

Alle børn under 15 skal være i følge med en voksen.

Betalinger

Betalinger kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre betalingen er modtaget efter alle pladser er optaget.

Ordensregler

Da Kōyō lægger stor vægt på at være en venlig og velkommende forening hvor alle skal kunne føle sig godt tilpas, har vi nogle regler der gælder for alle, både deltagere og arrangører/medhjælpere. Overtrædelse af en regel medfører en advarsel, og ved gentagende overtrædelser bedes man forlade eventet. Overtrædelse af visse regler medfører øjeblikkelig udvisning.

  1. Samleje er forbudt på eventets område og tilhørende sovepladser, af hensyn til andre congæster og dansk lovgivning. Overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig udvisning og kan medføre blacklisting fra fremtidige Kōyō arrangementer. Husk at der er mindreårige til stede og at deres forældre skal være trygge ved at sende dem af sted.
  2. Opbevaring, indtagelse og at være påvirket af alkohol og/eller stoffer på connens område er forbudt medfører øjeblikkelig udvisning.
  3. Hærværk og tyveri medfører øjeblikkelig udvisning og politianmeldes.
  4. Free hugs skilte må ikke bruges på en generende eller offensiv måde – d.v.s. at skilte ikke skal skubbes op i folks ansigter, gange må ikke blokeres og man skal respektere når der bliver sagt nej. Husk, hvis nogen føler sig generet af din brug af skilte kan det medføre klip i armbåndet. Vent på at folk kommer til dig, frem for bare at kramme tilfældigt.
  5. Spørg altid før du krammer, fotograferer eller filmer en bestemt person – samtykke er sejt.
  6. Undgå at stalke/følge efter andre personer uden deres tilladelse – hvis nogen føler sig stalket har de ret til at klage til en gopher og det kan medføre klip i armbåndet.
  7. Fysisk og verbal chikane er forbudt –  hvis nogen føler sig chikaneret har de ret til at klage til en gopher og det kan medføre udviselse.
  8. Affald skal smides i skraldespande/sække.
  9. Lad være med at farve hår i håndvaske. Det ødelægger både dit hår, vasken og som regel også dit cosplay.
  10. Når du deltager til arrangementet giver du Koyo lov til at tage billeder af dig under arrangementet til brug ved promovering.
  11. Overtrædelse af foreningens vedtægter og dansk lovgivning medfører øjeblikkelig udvisning, og i værste fald politi anmeldelse.