Koyo Cosplay Camp

Days
Hours
Minutes
Seconds

Countdown til Kōyō Cosplay Camp!

7. - 9 juni

Info

Koyo Cosplay Camp er et weekend arrangement, hvor de deltagende kan lave cosplay med hjælp fra hinanden og nogle af Koyos arrangører. Arrangementet vil gøre det muligt for cosplayere at lære nye teknikker inden for f.eks. crafting, wigstyling og syning. og arbejde med maskiner og materialer de potentielt ellers ikke ville have mulighed for.

Arrangementet bliver afholdt d. 7.-9. juni på Dania Games, N. P. Josiassens Vej, 44 A, i Grenaa. Arrangementet starter kl. 17 fredag og slutter kl. 15 søndag.

Det koster 100 kr. at deltage, og denne pris inkluderer mulighed for overnatning og brug af et mindre udvalg af materialer. Det er muligt at tilkøbe morgenmad til 25kr. pr. dag. Morgenmad består af rundstykker/fransbrød m. pålæg og juice.

De praktiske ting

  • Overnatning foregår i én fælles sal og man skal selv medbringe madras, sovepose m.v.
  • Der er desværre ingen bade faciliteter på lokationen.
  • Koyo sælger ingen mad og drikke under arrangementet, så dette skal man selv sørge for. Der vil være elkedel og mikroovn til rådighed. Der er flere indkøbsmuligheder i nærheden, såsom Lidl, Netto og Kvickly.
  • Børn under 15 år skal være ifølge med en voksen hvis de ønsker at overnatte.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive på kontakt@koyocon.dk eller skrive til os over facebook chat https://www.facebook.com/KoyoConDK/

Ordensregler

  • Der skal være stille i sovesalen fra 22-08.
  • Det er ikke tilladt at medbringe dyr.
  • Rygning og spraymaling foregår udenfor.
  • Det er ikke tilladt at bruge Koyos materialer til at producere noget med formål at sælge det.
  • Husk at bruge påkrævet sikkerhedsudstyr når du crafter, er du i tvivl så spørg en arrangør.  
  • Opbevaring, indtagelse og at være påvirket af alkohol og/eller stoffer er forbudt.
  • Samleje er forbudt på arrangementets område. Husk der er mindreårige til stede og at vi forventer at alle opfører sig passende.
  • Husk at rydde op efter jer selv 🙂
  • Det er tilladt at medbringe mad/drikke til arrangementet. Mad må dog ikke nydes crafting/sy rummene og drikke skal enten være i beholdere med låg eller holdes på et bord el.lign. væk fra maskiner m.v.
  • Når du deltager i arrangementet giver du koyo lov til at tage billeder af de ting du laver under arrangementer.

Materialer og værktøj

Til Koyo Cosplay camp får du adgang til mange forskellige materialer og værktøjer. Dette er en overordnet oversigt over dem, men der tages forbehold for at vi potentielt har udvidet vores sortiment eller eventuelt er løbet tør for noget.

Crafting:

Af værktøj har vi både deltaslibere og dremmel, samt varmpistoler, lim pistoler og diverse små værktøj, såsom hobbyknive, file, loddekolbe, save og naturligvis det nødvendige sikkerhedsudstyr. Derudover har vi pensler til maling.

Af materialer har vi foam i forskellige tykkelser og densitet, foam clay, polymorph, sort og transparent worbla og ler.

Af lim har vi kontakt lim, hot glue, trælim, sekund lim og spray lim.

Af maling har vi både spray maling og akrylmaling i et væld af forskellige farver. Derudover har vi lak, primer og selvlysende maling.

Wig styling:

Vi har wigheads, wighead holdere, hairspray (got2b glued), textil lim, hårnåle, elastikker, sakse og kamme.

*OBS!* du skal selv medbringe wig.

Syning:

Af maskiner har vi 5 alm. symaskiner (stikkesting), 2 overlockere og 1 broderingsmaskine.

*OBS!* der kan være kø ved maskinerne, så hvis man har mulighed for det er man velkommen til at medbringe sin egen. Vi har desuden strygejern og strygebræt.

Derudover har vi et væld af sytilbehør, f.eks. nåle, sakse, skrædder linealer, opsprættere, markeringspenne, symaskine fødder (til lynlås og kantbånd), wondertape m.v.

Vi har broderingstråd og alm. tråd i forskellige farver, derudover har vi lynlåse, kantbånd, pipingbånd og sating bånd i sort og hvid, samt elastik i sort. Derudover har vi en del blandende knapper, trykknapper, overtræksknapper og hægter. Vi har desuden et lille udvalg af stof maling.

Af stof har vi twill i sort/mørkeblå, pleather i brun/sort og flies, bomuldslærred, jersey og polyester i et væld af forskellige farver.

*OBS!* Vi har ikke alting og alle farver, så hvis du skal bruge noget helt særligt stof (eller anden materiale) bør du selv medbringe det.