fbpx

Tilmelding er åben!

Info

Koyo Sommers Cosplayshow er et show der afholdes om Lørdagen, hvor deltagere får mulighed for at lave optrædener på scenen i deres cosplays. Cosplayshowet accepterer både solister, duoer og grupper.

Koyo Sommers Cosplayshow er ikke en konkurrence, derfor er reglerne mere afslappet. Så har du lyst til at prøve at stå på scenen (måske for første gang) og bare have en sjov oplevelse, så er Cosplay showet måske noget for dig.

Reglerne for showet, kan findes længere nede på siden under punktet “Regler”.

Tilmelding

Tilmelding foregår gennem google forms via ovenstående knap senest d. 1. juni 2022.
Husk at det er påkrævet at have købt billet til Koyo Sommer, inden man tilmelder sig Cosplayshowet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os gennem vores mail: cosplay@koyocon.dk 

Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Sceneplan

Sceneplan skal indeholde navn på gruppe, en liste over props/ rekvisitter, samt deres startplacering på scenen.

Koyocon har to skærme til rådighed hvis dimensioner er: Højde 2m, Bredde 1.5m. Du/I kan også låne et bord eller stole til din/jeres optræden.

OBS: Hvis der skal lånes skærme/stole/etc så tegn det venligst ind på scenenplanen og skriv ved prop listen (LÅNES) ved siden af beskrivelsen af proppen. Eks: x1 skærm (LÅNES)

Eksempel på sceneplan

Skabelon af sceneplan

!!OBS!!

  • Røde og blå lamper er bevægelamper der kan farves.
  • Grønne lamper er  til at lave jævnt hvidt lys

Det er muligt at have spotlight på scenen, men ikke følgespot.

Lyd

Under din act, vil du have mulighed for følgende:
♦ Live lyd
♦ Pre-optaget lyd

Live lyd: Her vil du blive udstyrret med en mikrofon under under din act til connen.

Pre-optaget lyd: Her har du optaget din lyd til din act, før du ankommer til connen. Filen skal uploades som MP3 fil, sammen med din drejebog og manus.

Manus

Et manus er en beskrivelse af alt det du/I gør gennem jeres act. Dette gælder både hvad der bliver sagt, men også hvad i har tænkt jer at gøre på scenen.

Eksempel:
Person A “Jeg kan godt li is”
Person B “Det kan jeg også”
Person B danser til noget musik

Drejebog

En drejebog er en beskrivelse af lyset der skal bruges under din/jeres act. Her skrives hvilken form for lys der skal bruges, ud fra det minut- og sekundtal, der passer i jeres lydfil. Der skal KUN noteres når lyset skal skifte. Eksempel på korrekt og forkert drejebog er givet under drejebogsskabelon.

Skabelon til drejebog kan hentes her: Koyocons-drejebogsskabelon

Eksempel på korrekt drejebog:
00:00 Act starter, der tændes for jævnt hvidt lys på hele scenen.
00:20 Person A kommer ind på scenen og begynder og danse til musik. Hvidt lys slukkes og der tændes regnbue lys – skal understøtte en “party” stemning.
00:40 Person B kommer ind og musikken stopper. Party lys slukkes, og erstattes af jævnt hvidt lys på hele scenen.

Eksempel på en forkert drejebog:
00:00 – Act starter, lyset tænder
00:20 – Person A kommer ind på scenen og begynder og danse til musik, regnbue lys
00:25 Person A danser videre til musik med en hat på, regnbue lys
00:30 Person A tager en hat mere på og danser videre, regnbue lys
00:40 Person B kommer ind og musikken stopper, hvidt lys

Regler

Selvom vores cosplayshow først og fremmest handler om at få en god oplevelse og have det sjovt, er der en række regler, der skal overholdes:

  1. Solo acts må maksimum vare 3 minutter (180 sekunder).
  2. Duo/Gruppe acts må maksimum vare 5 minutter (300 sekunder).
  3. Grupper må maksimum bestå af 8 personer
  4. Alle deltagere skal have købt billetter til Koyo Sommer, inden der tilmeldes Cosplayshowet.
  5. Cosplay/Fursuit/OC kostume/Lolita outfit er påkrævet for at komme på scenen.
  6. Cosplayshowet accepterer både soloer, duoer og grupper.
  7. Det er tilladt at deltage med købte kostumer, såvel som  selvlavede.
  8. Cosplayet må gerne være en OC (original character).
  9. Kostumet/ kostumerne skal være PG-13 (dvs. ikke bare består af undertøj).
  10. Deltagerne er ikke sikret en plads i showet, før deres ansøgning er blevet godkendt af Cosplay Team. Der vil blive sendt en e-mail angående status på ansøgningen indenfor 14 dage.
  11. Deltagere må gerne genbruge acts og cosplays fra tidligere conventions.
  12. Levende ild, fyrværkeri, kemikalier og væske må ikke medbringes på scenen af hensyn til de øvrige optrædende.
  13. Deltagere må ikke kaste objekter ud over scenekanten / mod publikum under deres optræden.
  14. Alle rekvisitter under actet skal kunne fjernes igen fra scenen inden for den tidsramme I har til at optræde ( Hvis du / I er i tvivl kontakt da Cosplay Teamet).
  15. Hvis du medbringer ting som har brug for at blive fejet væk, kontakt da venligst Cosplay Team herom, på forhånd.
  16. Vi henviser til at den danske våbenlov er gældende under hele conventionen.
  17. Rekvisitter/props må maksimum veje 10 kilo og være 1,5 meter lange. Rekvisitter må maks være 2.5 meter høje (Kontakt Cosplay Team hvis du har en større prop/rekvisit du vil deltage med).
  18. Våben af metal må ikke medbringes på scenen.
  19. Våben / props med spidse ender (f.eks ståltråd der stikker ud) er ikke tilladt.
  20. Alle grupper/solister må maks. have 3 lys cues / lys ændringer pr. minut.
  21. Koyo vil have et bord, stole, samt 2 skærme af dimensionerne: H: 2m, B: 1.5m, til rådighed, som du/I vil kunne benytte jer af i din/jeres act.

OBS: Det er obligatorisk at mindst én deltager fra hver gruppe er til stede under briefingen om fredagen, ellers er det desværre ikke muligt fortsat at deltage i showet.

Menu