Generelt

KōyōCon er en lille convention, som holder til i midtjylland. KōyōCon startede i november 2013, hvor vi havde 300 deltagere til vores første con. Vores deltagerantal ligger nu omkring 700, og derfor er vi også rykket tilbage til Grenå, hvor vi startede.

 

Connens primære fokusområde er den japanske popkultur, herunder anime, manga og cosplay, men der er også plads til gamere, folk som interesserer sig for den mere vestlige tegneserie kultur, brætspilsinteresserede, rollespillere eller generelt bare nørdede mennesker.

 

KōyōCon er en af de mindre danske ”anime-conner”, så den er oplagt til folk som ikke før har prøvet at være med til en con. Vi har også haft mange unge deltagere, som kom ifølge med deres forældre, så de kunne se hvad det gik ud på, eller vise deres forældre hvad deres interesser var, så de kunne være lidt mere trygge ved at sende dem afsted igen.

 

KōyōCon er desuden et alkoholfrit arrangement, så der er mulighed for at alle kan deltage.