fbpx

Hvad er Koyo?

Koyo er danmarks største forening for cosplay- og cosplay-interesserede. Foreningen afholder i løbet af året en række forskellige begivenheder, den største heraf værende KoyoCon med over 900 deltagende. Koyo og KoyoCon samler begge passionerede fans af cosplay, anime, manga, spil og lign. fra hele landet.

Koyo blev stiftet i 2013 og havde i sin tid omkring 200 medlemmer. Tallet har dog været konstant stigende siden. Foreningen har hjemsted i Norddjurs kommune, hvor størstedelen af foreningens aktiviteter finder sted, dog med nogle aktiviteter spredt ud over resten af Djursland.

I 2019 startede Koyo et nyt initiativ kaldet Koyo Cosplay Camp, forkortet KCC. Dette er en weekend workshop, hvor Koyo’s medlemmer får mulighed for at benytte værktøj og materialer som måske ellers ikke ville være muligt at investere i for den enkelte. Derudover tilbydes der vejledning og hjælp med at fremstille medlemmernes selvvalgte cosplays. KCC blev startet op med et stort økonomisk bidrag fra DUFs Lokalforeningspulje.

Koyo, og derigennem Koyo’s medlemmer, er medlem af Bifrost, som er landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge. Gennem Bifrost har Koyo modtaget økonomisk støtte og vejledning, deltaget i kurser og fundet nye samarbejdspartnere med samme fokus på kreativ udvikling og udfoldelse.

Hvis du vil have mere løbende information er du både velkommen til at tjekke vores facebook side.