fbpx

Attrapvåben

Vi henviser til den danske lovgivning angående, hvad der må medbringes af props.

Ved tvivlsspørgsmål vejleder vi gerne. Kontakt os på kontakt@koyocon.dk

Rygning

Det er forbudt at ryge indenfor – dette inkluderer e-cigaretter.

Vi henviser til nærmeste rygeskur.

Børn

Børn til og med 3 år får gratis entré til connen.

Pga. hensyn til andre deltagere og barnet må børn til og med 3 år ikke overnatte i sovesalene.

Vi anbefaler at børn under 15 er i følge med en voksen.

Betalinger

Betalinger kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre betalingen er modtaget efter alle pladser er optaget.

Ordensregler

Da Koyo lægger stor vægt på at skabe en venlig og velkommende con hvor alle skal kunne føle sig godt tilpas, har vi nogle regler der gælder for alle, både deltagere og arrangører/medhjælpere. Overtrædelse af en regel medfører ét klip i armbåndet, og ved tredje overtrædelse bliver armbåndet klippet helt af og man bedes forlade con’en uden mulighed for at købe adgang igen. Overtrædelse af visse regler medfører øjeblikkelig fjernelse af armbånd.

  1. Samleje er forbudt på connens/sovesalens område, af hensyn til andre congæster og dansk lovgivning. Overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig fjernelse af armbånd og kan medføre blacklisting fra fremtidige Koyo arrangementer. Husk at der er mindreårige til stede og at deres forældre skal være trygge ved at sende dem af sted.
  2. Opbevaring, indtagelse og at være påvirket af alkohol og/eller stoffer på connens område er forbudt medfører øjeblikkelig fjernelse af armbånd.
  3. Hærværk og tyveri medfører øjeblikkelig fjernelse af armbånd og politianmeldes.
  4. Free hugs skilte må ikke bruges på en generende eller offensiv måde – d.v.s. at skilte ikke skal skubbes op i folks ansigter, gange må ikke blokeres og man skal respektere når der bliver sagt nej. Husk, hvis nogen føler sig generet af din brug af skilte kan det medføre klip i armbåndet. Vent på at folk kommer til dig, frem for bare at kramme tilfældigt.
  5. Spørg altid før du krammer, fotograferer eller filmer en bestemt person – samtykke er sejt.
  6. Undgå at stalke/følge efter andre personer uden deres tilladelse – hvis nogen føler sig stalket har de ret til at klage til en gopher og det kan medføre fjernelse af armbånd.
  7. Chikane er forbudt –  hvis nogen føler sig chikaneret har de ret til at klage til en gopher og det kan medføre fjernelse af armbånd.
  8. Affald skal smides i skraldespande/sække.
  9. Lad være med at farve hår i håndvaske. Det ødelægger både dit hår, vasken og som regel også dit cosplay.
  10. Når du køber billet til arrangementet giver du koyo lov til at tage billeder af dig under arrangementet til brug ved promovering.
  11. Overholdelse af foreningens vedtægter og dansk lovgivning.

Våben og Props

I Koyo sætter vi ingen regler for størrelse, materialer eller andet som udgør dine props som medbringes til vores arrangementer. Vi forventer blot at du på forhånd har sat dig ind i, og overholder dansk våbenlov. 

I Koyo er vi hverken jurister eller våben-specialister, og vi kan derfor ikke rådgive dig i hvorvidt din prop overholder dansk lovgivning. Vi vil dog rigtig gerne hjælpe dig med at finde de rigtige ressourcer, så tøv ikke med at smide os en mail alligevel!
I første omgang henviser vi til denne guide udformet af landsforeningen Bifrost, som er skrevet specifikt til udklædnings-hobbyer som cosplay. Du finder den på følgende side:

https://landsforeningenbifrost.dk/guides-og-handboger/

Siden Koyo ikke er kvalificeret til at godkende din prop, vil du derfor heller ikke møde et såkaldt “våben-check” ved indgangen til connen. Du har derfor selv ansvaret for sikkerheden af alle dele af dit cosplay.

Oplever vi at du med dit prop fremstår truende, utryghedsskabende eller potentiel farlig for de andre deltagere, vil vi dog bede dig om at lægge dit prop væk. Vi ved selvfølgelig at det sjældent er nogens hensigt at gøre andre utrygge, og vi hjælper derfor gerne med sikkert at opbevare din prop indtil connen er overstået, hvis du ikke selv har mulighed for det.

Bevæger du dig uden for connens område, skal du være opmærksom på at de fleste mennesker ikke nødvendigvis forventer at se attrapvåben i hverdagen, og derfor skal der mindre til at gøre folk utrygge end på connens område. Vi opfordrer jer derfor til at tildække mere realistiske attrapper i transporten til/fra connen, samt at opbevare den i vores garderobe, hvis du skal uden for connens område. 

Selvom politiet plejer at være forstående over for vores hobby, vil det stadig være en ubehagelig oplevelse for alle parter hvis politiet skal kaldes.

Af hensyn til scene sikkerhed, kan der være særlige regler for rekvisitter når du deltager til cosplay-showet eller craftsmanship. Check derfor de specifikke regelsæt for konkurrencerne, da disse kan variere.

Menu