KoyoCons Cosplayshow er et show der afholdes lørdag aften, hvor enkelt personer eller grupper kan trappe op i cosplays og udfører et lille “act”, på den store scene vi har.
I år vil KoyoCons qualifier til Nordic Cosplay Championship (NCC) foregå i forlængelse af Cosplayshowet.
Der er nogle lidt skærpere regler til NCC (de ligger længere nede) og hvis I vil tilmelde jer NCC har den sin egen tilmeldingsblanket, og I skal derfor ikke tilmelde jer den der hedder Cosplayshow.
Hvis I har nogle spørgsmål er I mere end velkommen til at skrive en mail til Show Teamet på [email protected], så vil vi svare tilbage hurtigst muligt
Priser der kan vindes
Bedste Act Bedste Solo Bedste Gruppe Bedste Grin Publikums Favorit
NB. Alt efter de deltagere der melder sig til kan priserne ændre sig
Tilmelding
Tilmelding sker gennem Google forms via knappen her under
OBS. husk at læse reglerne grundigt igennem inden I tilmelder jer
Selvom vores cosplayshow først og fremmest handler om at have det sjovt og få en fantastisk oplevelse, så bliver vi selvfølgelig nød til at nedsætte nogle regler, som skal overholdes:
Man kan deltage alene, eller i en gruppe på op til 5 personer
Længden af dit/jeres act afhænger af gruppestørelsen
– Solo acts må maksimalt care 3 minutter (189 sekunder)
– Duo og gruppe acts må maksimalt vare 5 miutter (300 sekunder)
Alle deltagere skal have købt billetter, der dækker briefing fredag (mindst én fra hver gruppe) og showet lørdag, inden I tilmelder jer Cosplayshowet
Aldersgrænsen er 15 år, inden connen starter, men I skal have en værges skriftlige tilladelse, samt ledsages af en 18+ person til briefing og under showet (denne person skal selvfølgelig også have gyldig billet)
Cosplay er påkrævet for at komme på scenen
Det er tilladt at deltage med købte kostumer, såvel som selvlavede
Cosplays må desvære ikke være OC (Original Character)
Jeres kostume(r) skal være PG-13 (dvs. ikke kun bestå af undertøj)
I er ikke sikret en plads i showet, før jeres ansøgning er blevet godkendt af Show Teamet. Der vil blive sendt en mail angående status på ansøgningien
I må ikke genbruge acts fra tidligere conventions (hvis dette opdages medfører det automatisk diskvalificering)
I må ikke genbruge cosplays der har vundet en pris til en tidligere convention (Hvis dette opdages medfører det automatisk diskvalificering)
Levende ild, fyrværkeri, kemikalier og væske må ikke medbringes på scenen af hensyn til de øvrige deltagere
I må ikke kaste objekter ud over scenekanten/mod publikum under jeres optræden
Alle rekvisitter under actet skal kunne fjernes igen fra scenen inden for den tidsramme I har at optræde i (Hvis I er i tvivl kontakt da Show Teamet)
Hvis i medbringer ting som har brug for at blive fejet væk, kontakt da venligst Show Teamet på forhånd
Vi henviser til den Danske Våbenlov, som er gældende under hele conventionen
Rekvisitter/props må maksimum veje 10 kilo og være 1,5 meter lange og 2,5 meter høje (Kontakt da Show Teamet på mail hvis i har noget større eller I er i tvivl)
Våben af metal må ikke medbringes på scenen
Våben/props med spidse ender (f.eks. ståltråd der stikker ud) er ikke tilladt
Våben der forestiller skydevåben skal have enden af løbet markeret med rødt tape. Dette skal gøres hjemmefra
Koyo vil have et bord, stole, samt storskærm til rådighed, som I vil kunne benytte jer af i jeres act
OBS: Det er obligatorisk at mindst én deltager fra hver gruppe er til stede under briefingen om fredagen, ellers medfører det diskvalifikation