Har du nogle psykiske eller fysiske udfordringer?
Mangler du måske nogle at snakke med?
Så er du mere end velkommen til at kigge forbi i vores tryghedshule! Vi har nemlig et tryghedsteam, der står klar til at lytte og hjælpe, hvis du skulle havde brug for det. Vi kan tilbyde en tryg zone, hvor du lan sidde i tryghed og få snakket med en af vores tryghedsugler, hvis du oplever nogle udfordringer psykisk eller fysisk. Vi har også lidt snacks og drikke til rådighed. Der er også mulighed for at komme forbi og bare snakke, hvis man har brug for dette.
Vi tilbyder også plejemidler, så som plaster, allergipiller, Panodil, tamponer m.m., hvis man skulle have brug for dette.
OBS: Vores tryghedsugler er der for at lytte og hjælpe, men ikke for at være løsningsorienteret, da de nødvendigevis ikke har de rette kompetencer til dette, men er frivillige hjælpere.
Er der tale om en sag der vedrører en anden gæst eller frivillig, vil tryghedsværterne ikke tage stilling til selve sagen, men er støttende for parterne og henviser gerne til en hoved arrangør til at fortage handling.
Når man ser nogen bære solsikkesnoren, betyder det, at personen ønsker at gøre opmærksom på er usynligt handikap, såsom ADHD, autisme, høre-nedsættelse eller angst.
Vi opfordre til at man har er åbent sind, er forstående, men at man ikke spørger ind til hvad snoren repræsenterer specifikt for dem, med mindre at vedkommende selv bringer det op.
Hvad kan cosplay?
Vi tror på at børn ved hjælp af cosplay både kan udvikle deres kreative side, men også udforske sin egen identitet i et sikkert miljø med ligesindede unge.
Alder
Koyocon vægter meget højt at være en god indgang til cosplay miljøet, og der plejer at være rigtig god stemning til at lære nye mennesker at kende. Sender du din teenager til Koyocon behøver du ikke bekymre dig for hvorvidt der vil være jævnaldrende til eventet. Mange tager til deres første convention i de unge teenage år. Deltagerne er fordelt over en relativt bred aldersgruppe, med en gennemsnitsalder på 22 år. Har du yngre børn anbefaler vi dog på forhånd at have aftaler med venner eller familie, så I er sikre på barnet har nogen at opleve connen sammen med. I Koyo lægger vi vægt på at folk må bruge cosplay som en kunstform til at udtrykke sig frit, så længe deres kostumer ikke er stødende. Vi gør derfor opmærksom på at der ofte vil være deltagere til stede i mere letpåklædte kostumer.
Børn under 10 år behøver ikke billet for at deltage.
Sikkerhed
Cosplay er en hobby som vi rigtig gerne vil inkludere børn i på en sjov og sikker måde. Vi ønsker derfor at alle børn som er i stand til dette skal kunne udforske arrangementets områder frit på egen hånd – selvfølgelig tilknyttet en voksen til stede på området. Til Koyocon kan der være 1000 deltagere, og aktiviteterne er fordelt over flere store haller og etager. Der er derfor meget som kan fange yngre børns opmærksomhed, og det kan være let at blive væk fra hinanden. Til Koyocon vil der være 2 Indgange, Informationen er placeret i den ene, og Garderobe i den anden. Skulle der ske noget vil I altid kunne søge hjælp i Informationen, og det er også et oplagt sted at aftale med dit barn at mødes i tilfælde af at I utilsigtet bliver væk fra hinanden. Har du yngre børn kan du i Informationen få udleveret armbånd til barnet hvorpå du kan skrive dit telefonnummer. Det gør det let for arrangører og andre hjælpende sind at få fat i dig hvis dit barn har brug for hjælp.
Derudover vil der om aftenen og gennem natten være nattevagter til stede på connens område og sovesale, som tager sig af sikkerheden for de deltagere der er længere oppe.
Ledsagerkort
Et ledsagerkort giver altid adgang til Koyos arrangementer, som støtte til betalende gæster. Ønsker ledsageren at bevæge sig rundt til arrangementet på egen hånd, kræver det dog køb af billet til denne.
Fysiske udfordringer
Koyo bestræber os på altid at vælge lokationer for vores arrangementer, hvortil det er muligt at deltage på lige fod med andre som gangbesværet eller kørestolsbruger. Er man i tvivl om ens handicap vil være en forhindring, er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os inden arrangementet. Så vil vi gøre hvad vi kan for at skabe muligheder.
Psykiske udfordringer
I Koyo støtter vi op om solsikkesnoren, og opfordrer alle med usynlige handicap som kan påvirke deres interaktioner med andre gæster, om at undersøge om snoren er et tiltag for dem.
Til KoyoCon er der rigtig mange mennesker, ofte på ret smalle gange. Skulle nogen få et angstanfald, klaustrofobi eller lignende, som gør at de har brug for at komme væk fra andre gæster, vil vores søde tryghedsværter kunne give adgang til et lukket og roligt rum.
Har man angst eller andet som gør at man ikke føler sig tryg i store sovesale, har man mulighed for at blive tildelt en plads i et af vores såkaldte angst-sovesale, sammen med én ledsager. I disse lokaler vil der højst være 6 overnattende gæster. Der er begrænset antal pladser som fordeles efter først til mølle. Send os en mail for at blive tildelt en plads.